Blade_undr_FB_1000_60
af Manuel Vigilius

Når jeg cykler gennem skoven i skumringen, og luften er fuld af fugt og lugte; når træerne står mørke og urokkelige, og bladene rasler i vinden, så trækker jeg vejret dybt og tænker: Det her er ikke en fejltagelse!

Når jeg læser eller hører historier, der griber, formidlet i et sprog, der gør himlen højere, helvede dybere og livet rigere, så bliver jeg rørt og glad.

Når jeg ser en scene i en film, der er så fuldendt, så velspillet, at den bringer mig til en anden tid, et andet sted, og det, jeg ser, giver mening, som ord ikke kan udsige, så tænker jeg, at denne verden er et fantastisk sted at være, og lige nu kunne jeg ikke tænke mig at være andre steder …

SKØNHED OG SANDHED

Når jeg indsnuser duften af muld og svampe, dis og eg og bær fra en velkomponeret italiensk rødvin – så tænker jeg på digteren Yeats’ ord: ’Denne verden er fuld af magiske ting, som tålmodigt venter på, at vores sanser skal blive skærpet’.

Når jeg sidder i stuen med min kone og mine børn, og vi taler og spøger sammen på den indforståede måde, som kun kan opstå, når man elsker hinanden, så det gør ondt, og har fulgtes ad igennem det meste eller hele livet; så føler jeg mig lykkelig. Så tænker jeg, at det her må være en lille bid af det, Faderen og Sønnen og Ånden har haft sammen i evighed. Den fest af kærlighed, skønhed, glæde, sandhed, pointer og ideer, som de udvekslede i evighed, indtil festen blev udvidet. Og så blev himlen og jorden og mennesket og alle ting skabt.

Og selv om jordens og menneskehedens historie kun vil være at betragte som et blink i Guds øje, så fryder det mig så meget at tænke på, så mit hjerte er ved at sprænges af glæde, beundring og tak.

FEST!

Så tænker jeg, at frelse eller fortabelse, himmel eller helvede, synd, forsoning og tilgivelse er hovedsagen og altid vil være det, ja! Og der er sultne maver at mætte, og mennesker på flugt, som skal hjælpes, og vi kristne skal sove med støvlerne på. Det har vi i vores tid måske mere end nogensinde brug for at efterleve. Amen!

Men fri os fra på den konto at køre vores Fars mesterværker igennem den store pietistiske kødkværn, så alting kommer ud i to bakker: En kæmpestor sort og en lillebitte hvid.

Der er flere farver i Fars verden. Alt, som er virkeligt godt, kommer fra ham. Først og fremmest Jesus selv og det budskab, som kan vække døde til live. Men også alle de andre undere, Gud kaster omkring sig med rund hånd, også gennem mennesker, som aldrig kunne finde på at prise ham for deres evner. Han æres, når vi undres.

Lad os feste for Ham. Det er det, vi skabt til.

Lad os invitere andre med. Det er det, vi er sendt til (jep, det står i Bibelen!).

Lad os sige ham TAK. Det er det, vi skal gøre i evighed, mens vi bobler af fryd.

Leave A

Comment